Tilbygning til hus
Få mere plads med en tilbygning, der er tegnet med respekt for det eksisterende hus. Vi hjælper med arkitektur, planlægning, myndighedsprojekt og den færdige udførelse.
Tal med os om jeres tilbygningOvervejer I en tilbygning til jeres hus? Vi hjælper med hele processen fra de første idéer og arkitekttegninger til byggetilladelse og færdig udførelse. Målet er en tilbygning, der skaber mere plads og samtidig passer naturligt til husets eksisterende arkitektur.

↗
Få mere plads med en tilbygning, der er tegnet med respekt for det eksisterende hus. Vi hjælper med arkitektur, planlægning, myndighedsprojekt og den færdige udførelse.
Tal med os om jeres tilbygning →
↗
Skab en naturlig forbindelse mellem hus og have med en udestue eller et orangeri, hvor lys, materialer og proportioner bliver tænkt sammen med boligens eksisterende arkitektur.
Se mulighederne →
↗
En ny førstesal kan give markant flere kvadratmeter uden at optage mere af grunden. Vi hjælper med at vurdere mulighederne, udforme arkitekturen og planlægge projektet fra start til slut.
Undersøg mulighederne →
↗
Et anneks kan skabe plads til gæster, hjemmekontor, hobbyrum eller andre funktioner. Vi hjælper med at skabe en løsning, der hænger arkitektonisk sammen med huset og grunden.
Tal med os om et anneks →
↗
Prisen på en tilbygning afhænger blandt andet af størrelse, konstruktion, materialer og kompleksitet. Vi hjælper med at skabe et realistisk budget tidligt i processen.
Få en vurdering af prisen →Vi skaber tilbygninger til villaer og ældre huse med respekt for den eksisterende arkitektur og fokus på gennemtænkte planløsninger, holdbare materialer og et resultat, der føles som en naturlig del af boligen.
Vælg et tema, og se præcis hvordan vi sikrer jeres projekt i praksis.
Vi giver 3 års garanti på vores udførte arbejde. Garantien giver klare rammer for, hvordan eventuelle fejl eller mangler håndteres efter projektets aflevering.
Se vores garantibetingelser →Fuld erhvervs- og ansvarsforsikring på alle projekter – bevis udleveres på forespørgsel.
Vi arbejder udelukkende med autoriserede el-, VVS- og byggepartnere fra officielle registre.
Alle kontrakter tager udgangspunkt i AB-Forbruger, som sikrer tydelige rammer for projektet.
I betaler i takt med, at arbejdet er udført – aldrig hele beløbet på forhånd.
Ændringer og ekstraarbejde aftales og bekræftes altid skriftligt, før det udføres.
Følg tidsplan, dokumentation og status ét sted – opdateret gennem hele forløbet.
Løbende fotodokumentation og kvalitetssikring gennem hele byggeprocessen.
Mulighed for uvildig tredjepartsgennemgang undervejs eller ved aflevering.
Struktureret aflevering af projektet, efterfulgt af opfølgende eftersyn efter 1 år.
Tydelig og struktureret procedure, hvis noget skal udbedres efter aflevering.
CVR-nr., selskabsnavn og fast kontaktperson fremgår altid tydeligt.
Vi afklarer først projektets rammer, før vi går videre med arkitektur, projektering og udførelse. Det giver et mere gennemarbejdet projekt og bedre beslutninger undervejs.
Vi starter med en samtale om jeres planer, muligheder og budget. Matcher projektet, mødes vi i boligen og gennemgår designønsker, behov og de eksisterende rammer.
I modtager et uforpligtende tilbud på den arkitektoniske fase og, hvor projektet tillader det, et indledende overslag på selve renoveringen.
Herefter udvikles projektet arkitektonisk og teknisk. Vi arbejder med planløsning, materialer, konstruktioner og relevante statiske forhold, så detaljerne er på plads inden udførelsen.
Når projektet er gennemarbejdet, omsætter vi planerne til virkelighed og følger arbejdet frem til den afsluttende gennemgang og aflevering.
Martin står for de indledende kundebesøg og den overordnede projektstyring. Han sikrer, at de rette fagpersoner bliver koblet på, at aftaler og beslutninger bliver fulgt til dørs, og at I som kunde altid ved, hvem der har overblikket over projekter.
Jonas er en del af vores arkitektteam og fungerer samtidig som projektleder. Han sikrer, at design, beslutninger og udførelse hænger sammen hele vejen gennem projektet.
"Et godt projekt kræver tid, overblik og nogen, der tager ansvar hele vejen."
— Martin, ejerFra første kundebesøg til tilbygningen var færdig, har været en rigtig fin proces. Vi har haft en enorm god oplevelse med byggekyndig rådgivning og design processer
– Charlotte
Fantastisk oplevelse fra start til slut. Teamet var super professionelle, kommunikationen var altid klar, og resultatet overgik mine forventninger. Kan varmt anbefales til alle der overvejer en renovering – især med en skarp projektleder og arkitekt ombord som bare giver det ekstra.
– Besmir






Et projekt med tilbygning starter typisk med en indledende samtale om jeres bolig, behov, ønsker, budget og forventede tidsramme.
Herefter kan vi besøge ejendommen og gennemgå de eksisterende forhold, placeringen på grunden og mulighederne for at udvide boligen.
På baggrund af besøget kan vi udarbejde et oplæg til det videre forløb, som afhængigt af projektet kan omfatte arkitektarbejde, myndighedsprojekt, statiske beregninger og et indledende budget for selve byggeriet.
Målet er at afklare de vigtigste arkitektoniske, tekniske og økonomiske forhold så tidligt som muligt, før projektet går videre til projektering og udførelse.
Prisen på en tilbygning afhænger blandt andet af størrelsen, konstruktionen, materialevalget, grundens forhold og hvor kompleks sammenbygningen med det eksisterende hus er.
Der kan også være stor forskel på prisen på en enkel tilbygning med ekstra opholdsrum og en mere kompleks løsning med eksempelvis køkken, badeværelse, store glaspartier eller omfattende konstruktive ændringer.
Vi forsøger derfor at skabe et realistisk billede af økonomien tidligt i processen. Når projektets omfang og løsninger er mere detaljeret beskrevet, kan der udarbejdes et mere præcist budget eller tilbud på udførelsen.
Ved en tilbygning skal projektets myndighedsforhold afklares, før byggeriet går i gang.
Vi kan undersøge blandt andet lokalplan, servitutter, BBR-oplysninger, bebyggelsesprocent og øvrige forhold, som kan have betydning for mulighederne på ejendommen.
Hvis projektet kræver en byggetilladelse, kan vi udarbejde de nødvendige arkitekttegninger og projektbeskrivelser samt indsende materialet gennem Byg og Miljø.
Når det er nødvendigt, koordinerer vi desuden statiske beregninger, brandforhold og anden teknisk dokumentation med relevante rådgivere.
Ja. Vi kan samle arkitekt, tekniske rådgivere og håndværkere omkring projektet, så tilbygningen bliver planlagt som én sammenhængende løsning.
Det betyder, at arkitektens idéer og tegninger løbende kan afstemmes med konstruktionerne, budgettet og den praktiske udførelse.
Afhængigt af projektet kan vi blandt andet koordinere arkitektarbejde, myndighedsmateriale, statiske beregninger samt relevante håndværksfag som tømrer, murer, maler, gulv, VVS og el.
I får dermed færre parter at koordinere og en mere sammenhængende proces fra de første skitser til den færdige tilbygning.
Tidsrammen for en tilbygning afhænger af projektets størrelse og kompleksitet samt blandt andet projektering, myndighedsbehandling, konstruktioner og leveringstid på materialer.
Før selve byggeriet begynder, skal projektet normalt gennem en projekteringsfase, hvor arkitektur, konstruktioner, materialer og tekniske løsninger bliver afklaret.
Når projektet er tilstrækkeligt afklaret, kan vi udarbejde en mere konkret tidsplan med de vigtigste faser og forventede milepæle frem mod aflevering.
En god tilbygning skal ikke blot skabe flere kvadratmeter. Den skal også fungere sammen med den eksisterende bolig.
Derfor ser vi blandt andet på husets proportioner, tagform, facade, materialer, vinduesplaceringer, lysindfald og eksisterende planløsning.
I nogle projekter giver det mening at videreføre husets oprindelige arkitektur. I andre kan en mere moderne tilbygning skabe en bevidst kontrast til den eksisterende bygning.
Det afgørende er, at den nye og eksisterende del bliver tænkt sammen som én bolig.
Ja. En udvidelse af boligen behøver ikke nødvendigvis være en traditionel tilbygning i stueplan.
Afhængigt af huset, grunden og jeres behov kan mulighederne eksempelvis være en ny førstesal, et anneks, en udestue eller et orangeri.
Vi kan hjælpe med at vurdere, hvilken løsning der bedst udnytter ejendommens muligheder og samtidig fungerer arkitektonisk, praktisk og økonomisk.
Vi arbejder primært med tilbygninger og boligprojekter i København, Storkøbenhavn og på resten af Sjælland.
Kontakt os gerne med adressen på ejendommen og en kort beskrivelse af den tilbygning, I overvejer. Så kan vi vurdere projektet og hvordan vi bedst kan hjælpe jer videre.
#176 st, th Borups Alle
2400 Copenhagen
Denmark
Get Directions