Statik og brandrådgivning – sikker dokumentation til jeres byggeprojekt

En statiker bliver relevant, når et byggeprojekt påvirker bygningens bærende konstruktioner.

Det kan eksempelvis være, hvis I ønsker at fjerne eller ændre en bærende væg, lave en større åbning mellem to rum, ændre tagkonstruktionen, etablere nye bjælker eller søjler eller bygge en tilbygning.

Det vigtige er, at en bærende konstruktion ikke bare kan vurderes ud fra, hvordan den ser ud.

Man skal forstå, hvilke laster konstruktionen optager, hvor kræfterne kommer fra, og hvordan de føres videre ned gennem bygningen.

Hvis en væg fjernes, forsvinder belastningen ikke. Den skal i stedet overføres gennem eksempelvis en stålbjælke, limtræsbjælke, søjler eller en anden beregnet løsning.

Derfor forsøger vi at afklare behovet for statik tidligt i projektet, så konstruktionen bliver en del af løsningen – og ikke et problem, man først opdager, når håndværkerne står klar.

Det kan man ikke altid afgøre ved bare at kigge på væggens tykkelse eller materiale.

En væg kan være bærende, stabiliserende eller have en anden konstruktiv funktion, selv om den ikke umiddelbart ser anderledes ud end boligens øvrige vægge.

Derfor ser man blandt andet på bygningens oprindelige tegninger, etageadskillelser, bjælkeretninger, tagkonstruktion, vægge på etagerne over og under samt den måde, bygningen generelt er opbygget på.

I ældre boliger er tegningerne heller ikke altid nok.

Huset kan være blevet ændret gennem årene, og de eksisterende forhold kan afvige fra de oprindelige tegninger.

Hvis der er tvivl, bør konstruktionen derfor undersøges nærmere, før væggen fjernes eller åbnes.

Det er langt billigere at få afklaret væggens funktion først end at opdage bagefter, at man har ændret på noget, der var en vigtig del af bygningens konstruktion.

Ofte ja – men ikke uden at konstruktionen bliver erstattet af en anden løsning.

Når en bærende væg fjernes, skal de laster, væggen tidligere bar, føres videre på en ny måde.

Det kan eksempelvis ske med en stålbjælke eller anden bjælkeløsning, som understøttes korrekt i hver ende. Ved større åbninger kan der også være behov for søjler eller andre konstruktive tiltag.

Men selve bjælken er kun én del af regnestykket.

Det skal også undersøges, om de vægge eller konstruktioner, som bjælken kommer til at hvile på, kan optage de nye koncentrerede belastninger – og hvordan kræfterne føres videre ned mod fundamentet.

Nogle gange er det derfor teknisk og økonomisk bedre at bevare en mindre del af væggen frem for at kræve et helt frit spænd.

Vi ser derfor både på den arkitektoniske gevinst og den konstruktive konsekvens, før løsningen fastlægges.

En statisk beregning dokumenterer, at den valgte konstruktion kan optage de belastninger, den bliver udsat for.

Det kan blandt andet omfatte beregning og dimensionering af bjælker, søjler, vægge, samlinger, fundamenter og andre bærende dele.

Hvis projektet eksempelvis omfatter en ny åbning i en bærende væg, er det altså ikke tilstrækkeligt bare at skrive "stålbjælke" på en tegning.

Der skal tages stilling til bjælkens dimension, spændvidde, belastning, understøtning og de konstruktioner, der modtager kræfterne.

Den statiske dokumentation skal derfor hænge sammen med arkitekttegningerne og med den løsning, håndværkerne efterfølgende skal udføre.

Det er netop den koordinering, der reducerer risikoen for, at arkitektens tegning viser én løsning, mens den konstruktive virkelighed kræver noget helt andet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at projektet ikke kan gennemføres.

Men det betyder, at man skal være mere omhyggelig med at dokumentere og forstå den eksisterende konstruktion.

Gamle huse er ofte blevet ombygget flere gange. En tidligere ejer kan have fjernet vægge, ændret bjælkelag, bygget til eller ændret tagkonstruktionen uden, at alle ændringer nødvendigvis fremgår tydeligt af det eksisterende tegningsmateriale.

Derfor kan der være behov for opmåling, besigtigelse og i nogle tilfælde mindre undersøgelser eller åbninger i konstruktionen for at fastslå, hvordan huset faktisk er bygget.

Vi vil langt hellere få en konstruktiv usikkerhed afklaret tidligt end dimensionere en løsning ud fra en antagelse, som senere viser sig at være forkert.

Jo bedre grundlaget er, desto mere præcist kan den efterfølgende projektering udføres.

Det afhænger af bygningen og af, hvad projektet ændrer.

Brandrådgivning handler ikke kun om brandalarmer eller brandslukkere. Det handler om, hvordan bygningen samlet set fungerer ved brand.

Det kan blandt andet omfatte flugtveje, brandadskillelser, overflader, konstruktioners brandmodstand, afstande, døre, installationsgennemføringer og mulighederne for redning og evakuering.

Ved almindelige ændringer i en bolig kan brandforholdene være relativt enkle.

Men hvis anvendelsen ændres, boliger sammenlægges eller opdeles, flugtveje ændres, etageforhold påvirkes eller projektet på anden måde ændrer bygningens brandsikkerhed, kan dokumentationen blive væsentligt mere omfattende.

Derfor forsøger vi tidligt at afklare, om brand er et forhold, der kræver særskilt rådgivning, så projektet ikke først bliver stoppet på det punkt senere i processen.

Prisen afhænger først og fremmest af projektets kompleksitet – ikke kun af boligens størrelse.

Der er stor forskel på at beregne én relativt enkel åbning i en bærende væg og at projektere konstruktionerne til en større tilbygning eller en omfattende ombygning.

Det samme gælder brandrådgivning.

Et projekt med enkle og velkendte brandforhold kræver normalt mindre arbejde end et projekt med ændret anvendelse, komplekse flugtveje eller flere forhold, der skal dokumenteres.

Andre forhold kan også påvirke prisen: kvaliteten af de eksisterende tegninger, behov for besigtigelse, manglende oplysninger om konstruktionen og hvor meget koordinering der er nødvendig mellem rådgiverne.

Derfor forsøger vi først at definere opgaven ordentligt. Så ved I, hvad der skal beregnes og dokumenteres, før der bruges penge på unødvendig rådgivning.

Det afhænger af projektet og af den dokumentation, der kræves i den konkrete byggesag.

Men statik og brand bør under alle omstændigheder tænkes ind tidligt.

Hvis arkitekturen eksempelvis baserer sig på at fjerne en stor bærende væg, giver det ikke mening først at undersøge den konstruktive løsning, når resten af projektet er færdigtegnet.

Det samme gælder brand.

En ændring i flugtveje, brandadskillelser eller bygningens anvendelse kan påvirke selve planløsningen.

Derfor arbejder vi helst parallelt: Arkitekturen udvikles, samtidig med at de væsentlige konstruktive og brandmæssige forhold bliver afklaret.

På den måde undgår man at bruge tid på at detailprojektere en løsning, der bagefter skal ændres fundamentalt.

Ved en bærende konstruktion bør løsningen ikke baseres på et skøn på byggepladsen.

To åbninger, der ser næsten ens ud, kan være belastet meget forskelligt afhængigt af etagerne over, bjælkelagets retning, tagkonstruktionen, spændvidden og resten af husets opbygning.

En for stor bjælke er heller ikke nødvendigvis bare "ekstra sikker".

Den kan være tungere, dyrere, kræve større understøtninger og skabe unødvendige udfordringer ved montage og indbygning.

Derfor bør den konstruktive løsning være dimensioneret til den konkrete opgave.

Det giver samtidig håndværkeren et klart grundlag for, hvad der skal udføres, hvor bjælken skal placeres, hvordan den understøttes, og hvilke forudsætninger løsningen bygger på.

God projektering handler også om at fjerne gætteriet fra byggepladsen.

Ja – og det er netop dér, vi mener, at der kan skabes stor værdi.

Et byggeprojekt består sjældent af isolerede fag.

Arkitekten kan eksempelvis ønske en stor åben forbindelse mellem køkken og stue. Statikeren skal sikre, at åbningen konstruktivt kan udføres. Brandforholdene skal fortsat være korrekte, og håndværkeren skal kunne bygge løsningen i praksis.

Hvis de enkelte fag arbejder hver for sig, risikerer man, at beslutninger taget ét sted skaber problemer et andet.

Derfor arbejder vi med projektet som én samlet løsning.

Vi hjælper med at koordinere tegninger, konstruktioner, nødvendig brandrådgivning og den efterfølgende udførelse, så rådgivernes materiale hænger sammen.

Målet er, at I som kunde ikke skal fungere som mellemled mellem fem forskellige fagpersoner og forsøge at finde ud af, hvem der mangler hvad.

I skal kunne forstå løsningen, økonomien og næste skridt – og de involverede fagpersoner skal have det grundlag, de skal bruge for at bringe projektet sikkert videre.