Ny planløsning – få mere ud af boligens kvadratmeter

Ofte langt mere, end man umiddelbart tror.

Mange boliger har egentlig nok kvadratmeter, men de bliver ikke udnyttet særlig godt. Der kan være lange fordelingsgange, små gennemgangsrum, døre placeret uhensigtsmæssigt eller opholdsrum, der er afskåret fra dagslyset og haven.

En ny plantegning handler derfor ikke nødvendigvis om at gøre boligen større. Det handler om at få de eksisterende kvadratmeter til at arbejde bedre.

En flyttet døråbning kan eksempelvis gøre det muligt at møblere et værelse ordentligt. En nedlagt gang kan give flere brugbare kvadratmeter til køkken-alrummet. Og ved at flytte køkkenet kan man nogle gange ændre hele forbindelsen mellem stue, spiseplads og have.

Vi starter derfor ikke med spørgsmålet: "Hvor skal væggene stå?"

Vi starter med at se på, hvordan boligen fungerer i dag, hvad der ikke fungerer, og hvordan I faktisk ønsker at bruge den fremover.

En god plantegning skal være mere end en tegning med nogle nye vægge.

Den skal vise, hvordan boligens rum hænger sammen, hvordan man bevæger sig gennem huset, og hvordan de enkelte funktioner kan placeres.

Afhængigt af projektets omfang arbejder vi blandt andet med vægge, døråbninger, køkkenplacering, badeværelser, værelser, opbevaring, gangarealer og møblering.

Møbleringen er vigtig, selv om den ikke nødvendigvis skal bygges.

Et værelse kan eksempelvis godt opfylde et bestemt antal kvadratmeter på papiret, men stadig fungere dårligt, hvis seng, skabe og dør kolliderer med hinanden.

Det samme gælder et køkken-alrum. Det er ikke nok, at køkkenøen kan tegnes ind. Der skal også være ordentlig afstand omkring den, plads til stole, ganglinjer og adgang til skabe.

Derfor bruger vi plantegningen til at teste, om løsningen faktisk fungerer – ikke kun om den kan tegnes.

Et af de første steder vi kigger, er på de kvadratmeter, der primært bruges til transport.

Gange og fordelingsarealer er selvfølgelig nødvendige, men hvis en stor del af boligen bruges på bare at komme fra ét rum til et andet, er der ofte noget at arbejde med.

Derefter ser vi på rummenes proportioner og placering.

Har boligen eksempelvis en stor stue, som familien næsten ikke bruger, men samtidig et for lille køkken? Ligger det bedste dagslys i et værelse, der kun bruges få timer om dagen? Eller vender opholdsrummene væk fra haven?

Vi ser også på døre og forbindelser mellem rummene. En dør placeret 60 centimeter forkert kan være nok til, at en hel væg ikke kan bruges til skabe eller møbler.

Det er den type detaljer, der kan få to boliger med præcis samme antal kvadratmeter til at føles helt forskellige.

At en væg er bærende betyder ikke automatisk, at den ikke kan ændres.

Det betyder, at væggen indgår i bygningens konstruktion, og at de kræfter, den optager, skal føres videre på en anden måde, hvis væggen fjernes eller åbnes.

Det kan eksempelvis ske med en stålbjælke, limtræsbjælke, søjler eller en anden konstruktiv løsning afhængigt af huset.

Her skal konstruktionen vurderes og dimensioneres korrekt.

Derfor tegner vi heller ikke bare en stor åbning og antager, at den kan udføres.

Allerede når vi arbejder med planløsningen, tænker vi over, hvor konstruktionerne sandsynligvis ligger, hvilke spænd der skabes, og om den arkitektoniske gevinst står mål med den ekstra byggeomkostning.

Nogle gange er den bedste løsning ikke at fjerne hele væggen, men at skabe en bred åbning og bevare en mindre del af konstruktionen. Det kan være både billigere og arkitektonisk stærkere.

Ja, ofte – men køkken og badeværelse er anderledes end et almindeligt værelse, fordi installationerne følger med.

Vand kan normalt føres relativt fleksibelt. Afløb er mere begrænsende, fordi rørdimensioner og nødvendigt fald skal kunne fungere frem til den eksisterende afløbsinstallation.

Et toilet er typisk mere krævende at flytte end eksempelvis en køkkenvask.

Ventilation, el og eventuel gulvopbygning skal også tænkes ind.

Men vi synes ikke, at man automatisk skal lade det eksisterende køkken eller badeværelse blive stående, bare fordi installationerne allerede ligger der.

Hvis en flytning ændrer hele boligen til det bedre, bør man først undersøge, hvad det teknisk kræver og hvad det koster.

Derefter kan man træffe beslutningen på et oplyst grundlag i stedet for at afvise en potentielt langt bedre planløsning fra starten.

Fordi kvadratmeter alene ikke fortæller, om et rum fungerer.

Et soveværelse kan se fint ud som en tom firkant, men når der kommer en dobbeltseng, skabe og dør ind, kan det vise sig, at der næsten ikke er plads til at bevæge sig rundt.

Det samme gælder spiseområdet. Et bord til otte personer fylder ikke kun bordets mål. Der skal også være plads til stole og til at kunne gå bag dem.

Derfor tegner vi ofte de vigtigste møbler ind som en del af arbejdet med planløsningen.

Det gør det muligt at teste rummene i realistisk brug og opdage problemer, mens de stadig kun findes på tegningen.

Det er langt billigere at opdage, at en væg bør flyttes 20 centimeter i projekteringen end efter den er bygget.

På mange projekter giver det stor værdi at undersøge mere end én retning.

Ikke nødvendigvis fordi kunden skal vælge mellem ti næsten ens tegninger, men fordi forskellige løsninger kan afsløre muligheder i huset, man ellers ikke havde set.

Én løsning kan eksempelvis bevare køkkenets placering og dermed holde indgrebet relativt enkelt.

En anden løsning kan flytte køkkenet og ændre hele opholdszonen, men samtidig kræve flere installationer og en større renovering.

Når løsningerne kan sammenlignes, bliver beslutningen langt mere konkret.

Så kan man vurdere arkitektur, funktion og økonomi op mod hinanden i stedet for bare at forelske sig i den første idé.

Eksisterende tegninger er meget nyttige, men de kan ikke altid stå alene.

Særligt i ældre boliger kan huset være blevet ændret flere gange siden de oprindelige tegninger blev lavet.

En dør kan være blevet flyttet, en væg fjernet, en tilbygning bygget eller installationer ændret uden at de eksisterende tegninger nødvendigvis viser det præcist.

Derfor bør den eksisterende bolig som udgangspunkt kontrolleres mod virkeligheden.

Det er vigtigt, fordi hele den nye plantegning bygger på de eksisterende mål.

Hvis grundlaget er forkert, kan selv en god planløsning ende med problemer senere i projekteringen eller under udførelsen.

Ikke nødvendigvis – og det er en vigtig forskel.

En plantegning viser først og fremmest den ønskede planløsning: rummenes placering, vægge, åbninger og funktioner.

Ved en enkel ombygning kan den i nogle tilfælde være et godt grundlag for at komme videre.

Ved mere omfattende projekter kan der derudover være behov for målfast projektering, konstruktionstegninger, detaljer, installationsplaner eller anden teknisk dokumentation.

Hvis en bærende væg eksempelvis skal fjernes, er det ikke nok, at plantegningen viser en åbning. Den konstruktive løsning skal også være beregnet og beskrevet.

Vi forsøger derfor altid at skelne mellem idéen, der viser hvad boligen skal blive til, og den projektering, der viser hvordan den faktisk skal bygges.

Ja. For os er plantegningen ofte starten på projektet – ikke nødvendigvis slutproduktet.

Når den rigtige planløsning er fundet, bliver de næste spørgsmål mere konkrete.

Hvilke vægge skal ændres? Er nogle af dem bærende? Hvor skal el, VVS og ventilation placeres? Hvordan skal gulve og lofter mødes mellem de gamle og nye rum? Og hvilke dele af boligen bliver påvirket af ombygningen?

Det er her forskellen mellem en god idé og et gennemførligt projekt bliver vigtig.

Vi kan derfor arbejde videre med projektet fra planløsning til den nødvendige projektering og den efterfølgende renovering.

På den måde bliver der en rød tråd fra de første streger på plantegningen til den bolig, I til sidst står med.