Hvad koster en totalrenovering i 2026?

Et hus kan se færdigt ud – og stadig være langt fra totalrenoveret

Forestil dig to næsten ens villaer.

I det første hus beholder man den eksisterende rumfordeling. Gulvene bliver slebet eller udskiftet, vægge og lofter bliver lavet, køkkenet bliver skiftet, badeværelset bliver moderniseret, og der bliver lavet enkelte ændringer på el og VVS.

Det kan være en omfattende renovering, men huset bliver grundlæggende stående, som det er.

I det andet hus bliver gulvene brudt op. Der etableres gulvvarme. Elinstallationerne skiftes. Gamle vandrør og afløb udskiftes. En bærende væg fjernes, køkkenet flyttes til et andet rum, der etableres to nye badeværelser, vinduerne skiftes, og tagkonstruktionen skal samtidig eftergås.

På billederne bagefter kan begge huse måske ligne en totalrenovering. Byggeteknisk er de to projekter bare slet ikke i samme kategori.

Det dyre er ofte det, man ikke kan se bagefter

Når folk lægger deres første renoveringsbudget, fylder køkken, gulve, fliser, armaturer og snedkerløsninger naturligt meget.

Det er jo dem, man kan se.

Men en meget stor del af økonomien i en totalrenovering ligger bag de færdige overflader.

Flytter man eksempelvis et køkken, er det ikke kun køkkenet, der koster. Vand skal måske flyttes. Afløb skal etableres med det nødvendige fald. Elektrikeren skal etablere nye grupper. Emhætten skal have en løsning. Gulvet skal åbnes og lukkes igen.

Fjerner man en bærende væg, er det heller ikke bare en tømrer, der kommer med en nedbrydningshammer. Konstruktionen skal vurderes og projekteres, der kan komme stål eller anden understøtning ind, og efterfølgende skal gulv, loft og tilstødende vægge bygges sammen igen.

Hvornår er 8.000 kr. pr. m² realistisk – og hvornår er 20.000?

I den lave ende befinder man sig normalt, når meget kan bevares. Eksisterende installationer fungerer, taget er sundt, der er ikke store problemer med fugt eller fundament, og planløsningen bliver i store træk bevaret.

Når man bevæger sig opad, begynder projektet typisk at indeholde flere af de tunge poster samtidig: nye installationer, vådrum, konstruktive ændringer, vinduer, tag, facade, efterisolering og større ændringer af planløsningen.

I en ældre murermestervilla, hvor man går helt ind i konstruktionerne, er det derfor ikke mærkeligt at se priser omkring 12.000–20.000 kr. pr. m². Projekter med høj materialekvalitet eller særligt komplicerede forhold kan komme højere.

To tilbud kan være 400.000 kr. fra hinanden

Det her ser vi ofte.

En boligejer får eksempelvis et tilbud på 1.250.000 kr. og et andet på 1.650.000 kr. Det første ser selvfølgelig mest attraktivt ud.

Men når tilbuddene bliver gennemgået ordentligt, viser det sig måske, at det billigste tilbud ikke indeholder opretning af eksisterende gulve. Affald og containere afregnes separat. VVS er efter regning. Malerarbejdet indeholder ikke fuldspartling, og statiske beregninger er ikke inkluderet.

Så er prisforskellen pludselig noget mindre interessant.

Et tilbud er først rigtig brugbart, når man kan forstå hvad der ikke er med.

Undersøg huset, før hele projektet bliver besluttet

Der kan være rigtig mange penge at hente ved at undersøge et ældre hus, inden alle løsninger og tilbud bliver låst.

Det kan være små prøveåbninger i gulve eller vægge. Gennemgang af loft og tagkonstruktion. TV-inspektion af kloak. Undersøgelse af eksisterende el. Fugtmålinger i kælder eller sokkel.

Ikke fordi man kan finde alt på forhånd – det kan man ikke.

Men forskellen på at opdage et problem under projekteringen og midt i byggeriet er ofte ret stor.

Rækkefølgen betyder mere, end mange tror

Der er få ting, der kan gøre en renovering dyrere hurtigere end at lave arbejdet i den forkerte rækkefølge.

Først skal huset forstås. Hvordan har fundamentet det? Er der fugt? Er taget tæt? Hvad skal ændres konstruktivt? Skal vinduer skiftes? Hvordan skal el, vand, varme og ventilation ende med at fungere?

Når de store beslutninger er taget, giver det mening at åbne huset. Derefter kommer konstruktionerne og installationerne. Først når alt det, der skal gemmes inde i gulve, vægge og lofter, er på plads, bør man begynde at lukke igen.

Læs mere i vores guide til rækkefølgen ved totalrenovering.

Skal man søge byggetilladelse ved totalrenovering?

Ikke nødvendigvis.

At du renoverer hele huset betyder ikke i sig selv, at du skal have en byggetilladelse.

Det ændrer sig blandt andet, hvis projektet påvirker bærende konstruktioner, brandforhold, boligareal eller anvendelsen af bygningen.

Hvis projektet samtidig omfatter en udvidelse af huset, kan du læse mere om tilbygning til hus.

Hvor lang tid tager en totalrenovering?

En totalrenovering kan tage 3–12 måneder fra byggestart, alt efter hvor omfattende projektet er.

Et projekt på fem måneder kan være realistisk. Men fem måneder kan også være helt urealistisk.

Vådrum, specialinventar, myndighedsbehandling, konstruktive ændringer og lange leveringstider kan alle ændre tidsplanen.

Skal man have en arkitekt eller rådgiver med?

Ikke nødvendigvis på enhver renovering.

Men jo mere huset ændres, desto mere værdi kan der være i at få projektet gennemtænkt, før håndværkerne står på byggepladsen.

En arkitekt skal ikke bare tegne noget flot. En stor del af værdien ligger i at få de forskellige beslutninger til at hænge sammen.

Læs mere om arkitekt til renovering eller hvad en arkitekt koster.

Så hvad skal du budgettere med?

En større renovering, hvor huset stadig har mange brugbare konstruktioner og installationer, kan ligge i den lavere eller midterste del af intervallet.

En reel totalrenovering af et ældre hus, hvor man åbner konstruktionerne og skifter en stor del af installationerne, bør ikke budgetteres optimistisk.

Her er 12.000–20.000 kr. pr. m² et mere realistisk sted at begynde sin overvejelse.

Man ved ganske enkelt mere om et gammelt hus efter nedrivningen end før.